Rumlige billeder

Opgave 1: Blindmodellering i ler - øvelser :-)






Opgave 2: Transformation af skulptur:

Jeg valgte at tage udgangspunkt i et menneske, som fra at blive trykket imod jorden, stille bliver trukket opad ved hjælp af egne kræfter.



















Opgave 3: Det dynamiske øjeblik.

Jeg valgte et billede, hvor en dreng springer(med hjælp) fra en sten til en anden.

For at illustrere bevægelsen og overdrive den valgte jeg ståltråd. Jeg snoede noget blå bånd omkring nogle steder for at vise personens fordybelse. Fordi, personen springer har jeg valgt at hænge skulpturen op, så den opnår den bevægelse, som jeg synes fængede mig.

 Opgave 4: Modellering og sammenføjet form med sko eller støvle:











2 gennemarbejdet tegninger af skoen: Disse er tegnet med 2HB, 4HB, 6HB og 8HB blyanter.



1 gennemarbejdet tegning med kul:





1 skitse:

Opgave 5: lerfigur. En kvinde der sidder på en sten.


Opgave 6: Skulptur med bogstav i forskellige materialer

1). Jeg valgte først at forsøge med noget plastikmateriale. Jeg fandt dog hurtig ud af at dette materiale kun gav et meget begrænset mulighed for at forme bogstaver i forskellige former. Derfor valgte jeg at lave
et nyt bogstav ud af karton med to sider(en rød og en sort) for at give figuren spil og dynamik.


















2). Mine 20 bogstaver var udformet i en slags skumgummi/emballage plastik. I opgavebeskrivelsen stod der at der skulle lægges vægt på dynamik i temaet bevægelse. Derfor valgte jeg at figuren skulle være postkasserød for at fokusere på dynamik. Jeg ønskede at give figuren meget bevægelse, hvilket var grunden til, at jeg lavede en figur der skulle hænge, så den kunne påvirkes udefra(f.eks. af vind eller når nogen gik forbi den) og dermed skabe bevægelse.
Min skulptur er formet som en spiral, da jeg mener den form er meget dynamisk og virker lidt uendelig.
Først havde jeg valgt at anvende Ecoline farve, men denne farve ville ikke hæfte på figuren. Derefter spraymalede jeg figuren, hvilket virkede fint på de bogstaver som var i plastik, men dem som var skåret ud i en form for skum, ville heller ikke tage imod farve, hvilket kan ses på billederne. Derfor overvejer jeg nu to ting. Enten at tage de bogstaver fra som er i skum og lave nogle nye bogstaver i f.eks. flamingo. Eller maler alle bogstaverne i akrylmaling.
Jeg lavede 2 trådskulpturer til at kravle på bogstavskulpturen for at tilføje mere dynamik og bevægelse(se de sidste billeder). Så kom der mere "leg" ind i skulpturen, hvilket tiltager mig meget og afspejler meget den person jeg er ;-)


3). Jeg valgte her at lave mit bogstav ud fra elektronik for at tilkendegive samtiden. Vi er afhængige af elektronik for at kunne agere i vores dagligdag. Derfor skulle tasteturen natiurligvis også vikles ind i diverse ledninger, en mobiltelefon og en "mus". Tasteturet er sort og der optræder generelt kun ganske få farver i skulpturen, fordi der foregår meget med ledningerne. Skulpturen kan efter min opfattelse hurtig blive for forvirrende, hvis der optræder for mange farver der ud over.




Skulpturrapport

Opgave 7a

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i skulpturanalysemodellen for at skabe overblik over min analyse, jeg vil dog pointere, at jeg vælger de punkter ud, som jeg føler er interessant i forhold til den valgte skulptur.

Den skulptur ”Hjertet” jeg har valgt i mit lokalområde Kolding, er fra billedhuggeren og kunstneren Jørn Rønnau. Skulpturen blev lavet i 1997 og er ca. 5 meter høj. Jeg har valgt den, fordi jeg synes godt om tanken med at anvende naturen til at skabe en skulptur. Det er en træskulptur, som er skabt af et døds elmetræ. Jørn Rønnau forvandlede noget af stammen til et hjerte med to pile igennem. Træets rod(som de to hjertehalvdele begge deler) symboliserer kraften fra naturen og jorden som den, der holder kærligheden sammen[1].  Der er sandblæst skrift på de tilhørende siddesten, som ligeledes er af elmetræ[2]. Desværre har det ikke været muligt, selv efter to ture til stedet at finde skulpturen, hvorefter jeg nu afventer svar fra Kolding kommune om den eventuelt er væk. Billederne er derfor fra Kolding kommune og Jørn Rønnau.

Lidt om kunstneren:

Født 1944.

Jørn Rønnau er cand.phil. i fransk og autodidakt billedhugger. Han debuterede i 1970 på Kunstnernes Påskeudstilling og på Grafisk Galleri i Århus. Jørn Rønnau er en idérig og fabulerende landskabskunstner, der med humoristisk sans forvandler faldefærdige træstammer til et fantasiens landskab. Han udfører altid sine skulpturer lokalt og af stedets materialer. Jørn Rønnau har lavet træskulpturer overalt i Danmark, og han har haft flere separatudstillinger bl.a. på Randers Kunstmuseum i 1984 og i Nikolaj Kirke i København i 1986. Hans skulpturer står blandt andet i Marselisborgsskoven ved Århus, i Østre Anlæg i København og flere steder i udlandet. Som grafiker har han illustreret flere bøger, ligesom han har designet bogmærker.
http://www.kolding.dk/data/0024883.asp?sid=20140&uid=20154



Materialer og teknik

Materialet er et dødt Elmetræ, som er skåret ud til en skulptur.

Om skulpturen står der på kunstnerens hjemmeside følgende:

”Hjertet” 1997. Selv kalder kunstneren det for et skulpturtræ.        
Todelt hjerteform med pile. Elm på roden & siddesten med sandblæst skrift.
Højde 5 m
”.[3]


Skulpturen er udskåret ved hjælp af en motorsav. Jeg forestiller mig, netop fordi jeg ikke har haft mulighed for at studere skulpturen på nært hold, at der sikkert er anvendt andre redskaber til bearbejdningen af skulpturen f.eks. save, stemmejern, huljern, file, høvl, håndbormaskine fordi det kræver et præcist arbejde med træet for at forme hjertet og pilene og få dem til at se ud som om de har en glat overflade.

Der var under skulpturen siddesten med sandblæst skrift. Så der var mulighed for at sidde og betragte skulpturen.
Indhold Skulpturen viser et todelt hjerte med pile igennem(pilene er udledt af de to stammer fra træet), hvilket på en måde symboliserer vores hjerte(med højre og venstre hjerte). De to pile forestiller jeg mig at de repræsenterer skrøbeligheden af et hjerte.

Skulpturens udtryk er lyrisk, da den appellerer til ens tanker omkring hjertet. Uden det kan vi ikke leve. Men de to pile tænker jeg, har en større betydning. Måske repræsenterer den ene pil det faktum, at hjertet i sin fysiske form er skrøbelig og at den anden pil viser det psykiske plan(at hjertet kan gå itu, når man oplever noget, som påvirker en). Derfor tror jeg at emnet/budskabet netop må være at hjertet er skrøbeligt og at man kun har et, netop derfor skal man passe på det, både i fysisk og psykisk forstand.








Form: Idet skulpturen var så høj(5 meter) forestiller jeg mig, at den har været synlig på lang afstand, dvs. folk som kom kørende forbi de to gader, som lå op til skulpturen, må have set skulpturen og måske gjort sig nogle tanker heromkring.

Træet var en gammel elm, som var dødt og dermed omskåret til en skulptur. På billederne fremstår træet med blid i dens former(meget runde og glatte). Stilen virker symbolistisk – det ligner et hjerte, i den forstand vi forestiller os et hjerte som symboliserer kærlighed, men ikke et rigtigt hjerte(organ). Dermed er det hjertet på den psykiske form, som skulpturen afbilleder.

Samtidig med at den er abstrakt virker den symbolistisk ladet pga. hjertet og pilene, hvilket lægger sig meget op ad kærlighedssymbolet, hvor hjertet med en pil igennem betyder kærlighed. Derfor mener jeg at denne skulptur er mest af alt symbolistisk, hvilket netop kendetegnes ved, at kunsten har noget mystik over sig, skulpturen virker meget drømmende og afspejler nogle indre tanker, følelser og stemninger fra kunstneren(i dette tilfælde skrøbeligheden).

Funktion: Skulpturen var placeret ud til en vej og en ringvej, så den var meget synlig, når man kom fra disse veje og idet den som før nævnt var 5 m høj kunne man se den på afstand. Bagved var skulpturen der græs og beplantning, så den var omgivet af grønne arealer, hvilket giver muligheden for at sidde og slappe af på området. Skulpturen var placeret lige over for Nordre Kollegium på Nordre Ringvej i Kolding. Det betyder, at der om foråret, sommeren og efteråret var mange studerende, som benytter beliggenheden. Fordi, skulpturen er af træ blænder den fint ind i omgivelserne.















Opgave7b).

Materialer/teknik: jeg valgte at anvende ler, fordi jeg følte at jeg med leret kunne skabe de bløde former, som jeg synes kendetegner hjerteskulpturen. Jeg udhulede hjertet og træstammen, så skulpturen giver indtrykket af hulhed.

Indhold /Betydning: Min skulptur samler hjertet til én helhed, men er hult. Pilen er svagt pegende upræcist(fordi håbet er tilstede, men den kan ikke finde sit mål) og hjertet er hult, idet skulpturen prøver at vise, hvor tomt et hjerte kan føle sig, når den rammes af hjertesorg. I denne skulptur er hjertet ødelagt, den har mistet sin kraft og styrke, men er stadig genkendelig. Der er håb knyttet til hjertet. Den er ødelagt men ikke helt ødelagt. Budskabet/temaet er hjertesorg og håb.

Form: Det er en symbolistisk skulptur, den indeholder mange følelser, tanker og smerte, men samtidig håb og styrke.




Mine skiser af skulpturen er i henholdsvis: grafik, blæk og kul og har taget 2 min./stk.