Maleri, parafrase og Portræt

Opgave 1:
Fotografi af en medstuderende:
Materiale: Neocolor 1 samt baggrunden i neopastel.
Vi fotograferede hinanden på seminariet, hvorefter vi gav hinanden stikord omkring vores personlighed. Ilona sagde følgende om sig selv: Er næsten altid meget glad, siger sin mening, kan blive meget sur i specifikke situationer. Ud fra disse stikord valgte jeg følgende farver: grøn, gul, lyserød, lilla, blå og sort.
Tanken bag farverne er følgende:
Grøn: harmoni og balance
Gul:oplysthed
Lyserød: ro og glæde
Lilla: sårbarhed
Blå: succes, ren og klar
Sort: ukendt og vækst
Rød: temperament(i specifikke situationer)
Jeg valgte at fremhæve ansigtet ved at gøre baggrunden helt sort. Ansigtet er grønt med gule aftegninger for at symbolisere den ro og balance som hun har. Håret er en blanding er rød og mørkegrøn for at fremhæve hendes temperement sideløbende med hendes ro.
Der er valgt lyserød omkring øjnene sammen med grøn, idet jeg finder hende rolig og afbalanceret i forhold til hende selv.
De sorte læber er valgt, da jeg havde brug for at vise hende som en succesfuld person med vækstmuligheder.




Fotografi. Materialer: Neocolor 1 og neopastel.
Ansigtet er eftertænktsom, derfor valgte jeg at sammensætte farverne: grøn, blå, lilla i hendes ansigt for at skabe stemningen af at "tænke" og være fordybet i sine tanker.
Den røde farve valgte jeg, fordi min medstuderende er en varm og kærlig person, da dette er et stort kendetegn for hende, skulle den røde farve være gennemtrængende og være den farve, som blev bemærket.
Håret er en blanding af grøn, orange og gule toner, fordi de skal den glæde og livskraft som denne person har. Baggrunden blev grå, fordi der udover at være en eftertænksomhed i billedet også kan være en tristhed. Den grå fandt jeg ligeledes oplagt fordi jeg gerne ville have at ansigtet blev mere trukket frem i billedet. Jeg tænkte på at hvis jeg havde valgt en anden farve kunne ansigtet næsten smelte sammen med baggrunden, hvilket jeg ikke ønskede, idet ansigtet er meget sigende.








Næste ekspressive portræt forestiller en pige, som sigter mod noget bestemt. Der er til billedet valgt følgende farver: rød, grøn, lilla, gul, sort og hvid.

Den røde er det kærlige væsen som hun har, men samtidig bærer hun på en stor sorg, dermed den sorte farve. Udadtil virker hun rolig(blå).
Hun sigter mod fred(hvid) i sig selv og ønsker harmonien(grøn).
Hendes personligheden er legesyg og glad(den gule), men hun er samtidig meget tænkende(lilla).



















Opgave 2: mal efter et portræt foto:
Portræt - bland selv til sort(hmm tja, det tætteste jeg kom derpå var koksgrå). Men her er mit portræt:-)


Og billedet jeg anvendte som inspiration:


Opgave 3: Varmt/koldt . Tegn med farvekridt dit portræt ud fra direkte iagttagelse fra et spejl.















Opgave 4. Parafrase og portræt i akryl
Dit selvportræt parafraseres ekspressivt med akrylmaling på malerbunde eller lærreder. Der parafraseres over et af kunstens portrætter. 

Formparafrase(jeg har ændret ved form og farver).

Mine skitser(heraf dog et billede, hvor jeg har tegnet ovenpå og en frihåndtegning af det jeg forestillede mig).
Billedet jeg lod mig inspirere af var Dali vus par Herme".


























Billedet hedder ”Dali vus par Herme” og er lavet af kunstneren Herme. Billedet er en vektoriseret fil - eller vektorgrafik, som er en måde at lagre og vise billeder og grafik[1].
Billedet forestiller den nu afdøde tidligere surrealistiske kunstner Salvador Dali. Det kan jeg se udefra billedets titel samt det karakteristiske skæg, som kendetegnede Dali og som er meget iøjnefaldende på billedet.
Når jeg ser på billedet, tænker jeg meget på leg, sjov, surrealisme og bliver interesseret i at lægge mærke til detaljerne. Farverne som er repræsenteret, er sikkert ikke uden grund: der er 3 primærfarver anvendt(blå, gul og rød). Den lilla er komplementærfarven til gul. Men er meget begrænset i billedet(mund). Den gule er intens og suppleres med de blå nuancer. Den hvide skærer igennem og markerer tydeligt et øje samt skægget. Nedenstående har jeg udvalgt de tanker jeg får ved at se på billedet med hjælp fra farvernes betydning og påvirkning.
Gul – stimulerer logisk tankegang og glæde
Blå – fremmer koncentrationen, fordybelse, ro
Rød – aktiverende, varm, udadvendt
Lilla – Åndelige tanker
Hvid – Renhed, fred, uskyldighed, lys, hellig

Billedet er meget koncentreret omkring det gyldne snit. Billedet virker i harmoni, dog alligevel levende(den gule skaber en form for leg og glæde i billedet), men skaber også forundring pga. den surrealistiske stilart. Hermes har fremstillet Dali, som værende et glad, sjovt og spøgefuldt menneske. Den blå relaterer til det spirituelle – det leder tankerne hen på, at han er død. Desuden er Hermes han tro imod Dali, idet han vælger at fremstille billedet surrealistisk, som netop er den genre, som Dali arbejdede meget med. Selvom billedkompositionen virker harmonisk og statisk, hvilket får billedet til også at virke dynamisk, fordi de streger, som former ansigter ikke er rene lige linjer, der er der imod bevægelse i dem. F.eks. ved skægget, som ender i en lille bue. Øjets iris, som er formet som en cirkel og halvrunde cirkler, de uregelmæssige former og linjer skaber spænding og uro.
Der er ingen dybde eller forgrund i billedet, men man oplever billedet som mellemgrund, idet vi ser hele ansigtet af portrættet.
Jeg valgte netop det billede, da jeg synes billedet virkede sjovt, appellerende til det indre legebarn og samtidig inspirerende for mig. Men jeg valgte i forhold til mit eget billede at tænke i andre baner. Jeg ville gerne i stedet for at kikke selvsikkert frem imod beskueren kikke opad for at visualiserer, at jeg er på vej fremad, men den selvsikre faktor fra Hermes billede er væk i mit eget, da jeg ikke selv har den samme form for selvsikkerhed, dermed bliver billedet et meget personligt billede af mig som person. Legesyg, humoristisk men alligevel søgende og har en aura af mystik over mig. Der er ikke så mange versioner af blå i mit billede, men jeg har netop valgt en meget dyb blå, sort og en meget lys blå af en speciel årsag. Den dybe viser den tristhed som følger mig(savnet af vores førstefødte og nu afdøde søn Phillip, som døde pga. en hjertefejl), hvorimod den lyse blå er mere forfriskende, som symboliserer det jeg sigter hen imod.

Jeg valgte at beholde mange af de samme farver, holde den surrealistiske stil og enkelte kendetegn fra det originale, f.eks. det hvide øje, det viser jeg med mit trekantede samt de hvide linjer. Jeg valgte netop at fastholde mange af farverne for at lede min parafrase hen imod originalen, således den stadig henviser til den inspiration, som jeg selv blev ledt af. Men samtidig har jeg ændret lidt på udstrålingen heraf og måske også karakterens udtryk.

Ved Hermes virker billedet stærkt, idet der kikkes direkte på beskueren, men mit eget et mere tankevækkende og jeg ønsker at beskueren tænker: hvad prøver hun at sige med billedet?

Jeg valgte at anvende mere rød og tage sort ind i maleriet, for at skabe et mere intenst billede. Den sorte er hård, den røde intens og sammen giver de en dybde af at der er noget bag overfladen. Mine linjer kredser sig meget omkring trekanter, for at skabe en dynamik i billedet.
I stedet for at arbejde ud fra computeren valgte jeg at arbejde med akryl, som også opgaven krævende samt tegne en skitse ud fra et billede af mig selv.
Fordi jeg har ændret ved formen og indholdet(temaet), så er det en stilparafrase, som jeg har valgt at skabe.



Opgave 5 – maleri-parafrase

Hvordan mener du, at emnet kan udvikle elevernes formsprog og billedkundskab med henblik på oplevelse, beskrivelse, analyse og sammenstilling af forskellige billedudtryk?

I første omgang vil jeg forsøge at gengive med mine egne forestillinger, hvad jeg mener, eleverne opnår ved at arbejde med malerier. Bagefter vil jeg forsøge at redegøre for, hvad fælles mål og billedkunst faget kræver eleverne tilegner sig.
At arbejde med malerier – og udtrykke sig ved hjælp af ekspressive portrætter giver eleverne en mulighed for at forstå omverdenen, fordi eleverne netop arbejder ud fra deres egen forståelse og oplevelse af verdenen.  De anvender derfor deres viden om verden og deres egen person i et maleri. Ved at læreren giver eleverne kendskab til billedkundskaber som f.eks. forskellige ismer, farvesymbolik, billedforståelse(analyse), billedsamtale m.m., giver eleverne en værdifuld viden om billeder, hvordan man forstår billeder, hvordan man kan arbejde med billeder. Den viden sætter eleverne i relation til den omverden de allerede kender og skaber derfor en ny fortolkning af deres viden om verden ud fra deres refleksioner om den nye viden. På den måde er billedkunst faget med til at danne eleverne, netop fordi de revurdere deres verdensopfattelse ud fra den viden, de får fra læreren og deres klassekammerater. For de opnår også viden, når de lærer i samråd med andre, da de snakker sammen om billeder og opnår måske aha oplevelse(oplevelser og ser ting de måske ikke selv havde lagt mærke til på egen hånd). På den måde er det ikke kun en individuel udvikling men en fælles oplevelse og læring i fællesskabet, som danner baggrund for dannelsen og forholdet til samfundet. I dansk faget anvendes der forskellige genre indenfor litteratur, litteratursamtaler, analyse, oplevelser af litteraturen og eleverne lærer at skrive  ud fra bestemte genretyper – alt dette er indenfor danskfaget med til at danne. På samme måde dannes eleverne i billedkunstfaget, de genrebestemte bøger er her udskiftet med billeder i forskellige ismer og perioder og hjælper eleverne til en kulturel forståelse af vores samfund før og nu. For at eleverne kan forstå sig selv, er det derfor vigtigt at de ved, hvilken kultur de afspejler. I ismerne indføres eleverne i ismerne og opnår på den baggrund en dybere forståelse for kulturen og samfundet.  Med viden om billedernes formsprog bliver eleverne opmærksomme på at ”se” billedet, opleve billedet og forholde sig til billedet. Denne viden anvender de blandt andet, når de arbejder med parafraser, hvor de netop skal forholde sig til billedet, revurdere og skabe en nyfortolkning af billedet. Udover eleverne lærer vha. billedsamtaler, analyser og ismer arbejder eleverne samtidig aktiv og får afprøvet den teoretiske viden. Dette skaber oplevelser, hvilket jeg mener åbner op for en større læring, idet den teoretiske del kombineres med den praktiske læring.

Jeg mener, at det især er nu, hvor billeder fylder meget i vores hverdag(computere, tv, reklamer, bøger, Ipad m.m.) at eleverne har brug for at forholde sig kritisk til alle de indtryk de bliver bombarderet med, så de anvender deres viden til at sortere i indtrykkene og dermed kan jonglere i alle billedindtrykkene.
I Fælles Mål 2009 for billedkunst fremgår det, at;
”Faget hviler på et grundlag af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation, hvor eleverne beskæftiger sig med egne og andres visuelle fremstillinger. ”[1] og ”Faget er bygget op om de fem virksomhedsformer: oplevelse, udtryk, håndværk, analyse og kommunikation, som samtidig er retningsgivende for lærerens valg af indhold i undervisningen.”[2]

Slutmål - efter 5 klassetrin:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·         samtale om billeder
·         iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder
·         genkende forskellige billedkategorier og -genrer
·         arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i
·         se forskel på forskellige kulturers billedformer
·         forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder.[3]





Portræt på malerbunde med akrylmaling(farver anvendt og som er blandet: blå, hvid, gul, rød
Opgave: mal dig selv foran et spejl. 2 portrætter: En i kolde farver og en i varme farver.





Tegning: Selvportræt
Mit første portræt nogensinde.... jeg kan godt se at der skal arbejdes meget mere indenfor denne genre, så jeg får styr på stregerne samt udtryk.